Blog

Galleri H
Rørholmsgade 6. kld.tv.  1352 København K.
(Ved søerne kun 5 minutter fra Statens Museum for kunst)

 

Åbningstider fra søndag den 13. juni - 11. juli 2021

Torsdag 15 -18
Lørdag   11 -14 

Søndag  12 -16

Andre dage er det efter aftale på SMS. 42 68 09 00

 


 

Fernisering Søndag den 13. juni kl. 12-16

 

København inden for voldene
Kristian arbejder lige nu på en udstilling til Galleri H om den bydel som galleriet ligger i. Den særlige flavour og vibe som bydelen er besjælet med, steder der fanger Kristians øje og repræsenterer forskellige brudstykker som tilsammen udgør den Østlige del af København inden for voldene.

Bydelen, og kontinuitet og fornyelse i byrummet
Kontinuitet og fornyelse går hånd i hånd i bydelen, og kontinuitet og fornyelse i byrummet er også et kernepunkt i Kristians kunstneriske virke.

Realisme
Hans tilgang bevæger sig over et spektrum over realisme og ekspressionisme, idet at han gennem tilgangen med at befinde sig midt i den sammenhæng han beskriver, giver lige stor vægt på den visuelle og emotionelle information sådan en happening bibringer.

Kristian udtaler:
“Bydelen er fuld af liv, en fortsættelse af det liv der har været her i hundreder af år. Jeg er begejstret for de beskrivelser af bylivet i 1800-tallet som Gudrun Eriksen giver i sine bøger om Børnene fra Bjørnegade 5, og jeg har dem og de kaotiske dagligdags scener i baghovedet, når jeg står i denne langt mere ordnede og renskurede samtids udgave og afbilder den.

Det rå og folkelige er ikke blevet helt poleret væk, og der er så meget charme og historie der blander sig med den lille ø i tiden som vi befolker lige her og nu, og jeg rækker ud  og prøver at invitere med både samtiden og den kontinuitet den er en del af med, igennem de motiv-valg jeg foretager mig.”

 

 


Read More

 

OBS!!! Pga. regeringens udvidede lockdown frem til d. 28 feb. er der ikke adgang til galleriet for publikum i hverken uge 5 eller 6. Jeg har derfor lavet udstilling i vinduet som løbende bliver udskiftet i perioden, og på min instagram side https://www.instagram.com/kkrysfeldt/ samt galleriets facebook side https://www.facebook.com/gallerinybro/ laver jeg en daglig video hvor jeg kort fortæller om et af malerierne. Vel "mødt", online ;-)

 

Att: Due to the extension of the governments lockdown till 28. of february, there will be no access to the Gallery for the public. I will put paintings on display in the windows, and on my instagram page https://www.instagram.com/kkrysfeldt/ and the gallerys facebook page https://www.facebook.com/gallerinybro/ I will make a short daily video where I present a painting. So see you online ;-)

 


D. 8 -14. Januar udstiller jeg malerier malet on location rundt omkring i Indre By. Udstillingen foregår i hjertet af Indre By i Galleri Nybro, Nybrogade 30, 1203 København. https://www.instagram.com/kkrysfeldt/

 

Kristian Krysfeldts udstilling - Indre By - er en hengiven meditation over, og fejring af Indre By. Dens leben, arkitektur, dens urbane vartegn, her brydes det blivende med det flygtige, det neddæmpede og tidsløse med det skinnende og højtråbende, travlhed og pause krydser hinanden, og midt i orkanens øje kunstnerens fordybelse i sit gerning, i sin by, i sin tid. Time efter time står han på gaden, midt i den sammenhæng han nedfælder, og tager livet, atmosfæren, lyset og gadens leben ind gennem sanserne, og lader det flyde ind gennem sit sanseapparat og ud gennem hånden og penslen til sit medie. På den måde bliver han en del af det liv som hans pensel fanger, han er det tavse vidne. Han er byen der ser sig selv, bevidner sig selv.

Byen. Den stod her før vi kom, og den vil være her efter os. Vi er kun dens gæster, blot på gennemrejse. Ligesom man sætter sig på en gade cafe når man besøger en ny by for første gang, og hengiver sig til indtrykkene, indsnuser luften, betragter mennesker, livet der bevæger sig forbi og udfolder sig for ens øjne, ens sanser skærpede af stedets ny-hed og friskhed, ens bevidsthed udvidet og klarere end i dagligdagens trummerum. Man kan rammes af den visuelle meditation og sidde opvågnet i en flow-tilstand. Den samme sanse åbning og udvidede bevidsthed bevæger Kristian Krysfeldt sig ind i når han slår sit staffeli op på en plads, en gade eller stræde, og lader tiden gå i stå, tillader sig selv at gå i ét med stedet, dets puls, dets atmosfære, dets liv, bliver det tavse vidne til livet selv, og alle de aftryk livet har sat på byen gennem utallige generationer og som det sætter i beskueren lige i dette øjeblik, vores øjeblik.

Read More

 

Fernisering d. 7. november kl 13 - 17

Brostræde 1, Helsingør

 

Jeg har lavet en serie malerier i, og om, Helsingør og Nordkysten. Jeg maler udelukkende på stedet efter direkte observation, og nedsænker mig herigennem i både den visuelle rigdom jeg står overfor, samt den atmosfære og det liv der udspiller sig foran mit staffeli. Over et år har jeg besøgt Helsingørs gader og stræder, mange gange blot for at indsnuse byens historiske stemning og udvælge mig mine steder, og andre gange hvor jeg har sat mit udstyr op på stedet og malet. Det er der kommet denne serie oliemalerier ud af, med mine indtryk fra den gamle by, blandet med nutidens aftryk. Den historiske kontinuitet er et omdrejningspunkt for mig, og den måde Helsingør i så stor grad forener det historiske med det nutidige, på en harmonisk måde.

Det er som at besøge et levende museum, og blive simultant transporteret frem og tilbage mellem fortid og nutid, når jeg står og maler en baggård med bindingsværk og træskæringer, og samtidig kan høre børns stemmer og andet leben inde fra lejlighederne. Lejligheder der har været beboet af Helsingørs befolkning i 500 år. Så føler jeg mig i eet med historien, og beslægtet med de tusinder af kunsthåndværkere, som har forarbejdet og lagt sin sjæl i udformningen af både gård og gade igennem hundreder af år, og som har gjort Helsingør til den unikke historiske perle som det er.

Blandt motiverne er Skyttengade, Gl. Færgegade, Kronborg i tåge, og jeg blev inviteret ind på rådhuset og male på borgmesterkontoret, men også mindre traditionelle motiver har fundet vej ind i samlingen, steder som f.eks. det nye kraftvarmeværk og ingol tanken på Kongevejen.

Malerierne bliver meget passende udstillet i en af de smukke, gamle gader i centrum af Helsingør, i Brostræde Kunsthåndværk – Brostræde 1, fra den 7. november kl 13-17, hvor der vil være fernisering. Alle er velkomne.

Følg mit arbejde løbende på instagram https://www.instagram.com/kkrysfeldt
Om udstillingen her: https://www.instagram.com/brostraede_kunsthaandvaerk/

Read More

 

Jeg er med i et tysk tv-program om Nordkysten. Se det her:


Fra 0:00-6:00 + 12:00-13:00 + 42:30-slut
https://www.ndr.de/fernsehen/sendungen/ostsee-report/Nationalpark-Koenigliches-Nordseeland,sendung1062544.html

Read More